tirsdag den 31. juli 2012

Brattingsborg Gods

Lidt kulturelt skal der være, når det er ferie :-) I dag har vi gået en dejlig tur i parken ved Brattingsborg Gods. Smukt gods, utrolig velholdt park - i det hele taget et hyggeligt udflugtsmål for hele familien. I får lidt stemningsbilleder fra stedet - måske I en dag er på de kanter og får lyst til at se parken?

Godsets historie går tilbage til 1200-tallet og idag er 25 % af øens jord under dette gods. Jeg synes, det er fantastisk, når noget med så meget historie stadig drives - nu som et stort og meget moderne landbrug. Oprindeligt var det Kongens borg her på øen - og måske I snart har gættet, hvor vi ferierer? :-)












søndag den 29. juli 2012

Sommerbørn....

Den første uge af ferien bød jo på det mest fantastiske sommervejr, og blandt de 900 (!) billeder, som der er blevet taget med min søsters kamera, har jeg fundet lidt lækre sommerbørn! Vi er mange afsted - min søsters familie, min familie og min mor - 10 hoveder i alt - og heraf 3 børn under 4. Ella, Edgar og Karen.











lørdag den 28. juli 2012

Loppefund!

Et enkelt loppefund er det blevet til i denne første ferieuge :-) I mine øjne en fantastisk telefonhylde/sengehylde i teak til den nette sum af 40 kr. Og da vi lige skulle vente i 5 minutter på, at den blev skruet ned, fik vi 3 kolde colaer til ventetiden! Så de 40 kr. dækker jo dårlig colaerne..... Nu mangler jeg bare en makker! Nogen der har sådan en stående?















- Posted using BlogPress from my iPad

fredag den 27. juli 2012

Jordbær!

Pigerne - og en enkelt dreng - har været flittige idag! 5 bakker jordbær blev det til, som netop er blevet konsumeret sammen med en nybagt brownie :-) En kæmpe oplevelse for Karen at se jordbærene vokse derude på marken :-) Og der blev vist også spist et enkelt eller 10 på vejen :-)















torsdag den 26. juli 2012

Traditionen tro...

... har vi her til aften hentet grillkyllinger med masser af pommes frites, remoulade og agurkesalat ved den lokale grill. Herefter har vi fundet et lækkert sted tæt på vandet, så der kan bades efter indtagelse af de fedtede sager :-) Det gør vi hvert år - hvor vi så end er på sommerferie.

Har du også en lignende tradition med et sommermåltid?


onsdag den 25. juli 2012

Lidt strandliv...

Hold da op - hvor heldig kan man være med det danske sommervejr? Vi har haft ferie i 3 dage - og hvilke 3 dage? Jeg har personligt allerede opnået 3 solskoldninger (surprise!!), og strandlivet kan man godt vænne sig til :-) Her er det Karen og fætter Edgar, der nyder det :-)



mandag den 23. juli 2012

Ferieprojektet!

Vejret viser sig fra sin bedste side, og ferieprojektet er godt igang :-)






- Posted using BlogPress from my iPhone

fredag den 20. juli 2012

God ferie!

Det er, hvad jeg ønsker for mig selv og min familie! Den sidste arbejdsdag er overstået - rødvinen er trukket op, og den hjemmelavede pizza på vej i ovnen :-) Ahhhh - en dyb vejrtrækning og ned i gear! Imorgen stresser vi lidt rundt og pakker bilen - og så går det ud i det danske ferieland!

I slipper ikke for mig - jeg kan jo ikke lade være med at blogge :-)



Og så faldt jeg lige over dette sommerbillede af Karen fra sidste sommer......  lad os håbe på sol og isvejr! Og hvor er det sjovt at se, som hun har udviklet sig... :-)




Nyt og ubrugt!

Fra Tyskland er landet 4 nye og ubrugte sæt sengetøj! Der er to af hver, men mønsteret er det samme blot i to farvevarianter. Billederne snyder lidt - det lyse er nærmest laksefarvet med orange detaljer, og det andet er lyserødt/lyselilla med laksefarvede detaljer. Meget smukt i virkeligheden. Jeg har planer med det - men ikke så faste, at andet ikke kan bruges til den plan, så ønsker du to ens sæt at sove i - er dette måske lige dig? Skriv endelig, hvis du er interesseret i at købe et sæt eller to.

Alle fire sæt er helt "nye" og aldrig vasket.



torsdag den 19. juli 2012

Æblerov!

Måske har I set ovre hos Mia, at vi har haft gang i en lille byttehandel? Jeg har fået æbler og hjerter i to farver - den med hvid bund, og den med orange. Og så fandt jeg lige det blå frem, jeg havde i forvejen. Jeg mener også, at jeg har det røde, men det lid sig ikke finde. Måske den sidste stump er brugt :-( Jeg synes, det er et helt fantastisk print, som jeg altid er ude efter.




Et andet fantastisk print er dette grønne æblestof med orange! Det har jeg også ledt efter, og nu har jeg et flot stykke efter et bytte med Pernille :-) Jeg ved, at der er mange farvevarianter af det, så ligger du inde med noget, du vil af med, må du endelig sige til :-)




Og endelig det hele sammen. Det blomstrede var også i pakken fra Mia.




Tusind tak for to rigtig skønne byttehandler!



MOR & FAR

I går modtog Henrik og jeg en gave fra Karen. Hun havde været flittig i vuggestuen sammen med de skønne, kreative pædagoger. De havde leget med krympeplast, og vi fik hver vores nøglering :-) Jeg synes, det er en fantastisk idé til en lille ting fra de små, så måske hun skal igang med at lave flere op til jul :-)

Det fremgår vist med al tydelighed, hvilke af stregerne min 2-årige datter har bidraget med?

Og disse første gaver fra ens barn er nu noget helt særligt. De rammer lige der i hjertekulen, hvor man bliver lidt blød i knæene og lidt våd i øjenene :-)



onsdag den 18. juli 2012

Dick Bruna pusleri...

Jeg har af flere omgange delt min begejstring over Dick Brunas streg og hans søde Miffy figur :-) Og jeg har tidligere været heldig at finde et Miffy puslespil til Karen, som der virkelig er blevet leget meget med. Da Karen den anden dag ville sælge netop et Dick Bruna puslespil, var jeg derfor ikke i tvivl om, at det skulle min Karen have. Så nu har hun to Dick Bruna puslespil :-) Det sjove ved dem er, at man kan se, hvilke år de er udgivet i og også hvilke år, de er genoptrykt - og så endelig det årstal disse eksemplarer er lavet i - for disse to's vedkommende hhv. 1977 og 1997. Men som I kan se, kom de første gang ud i hhv. 1959 og 1967.

Da jeg fik Miffy puslespillet troede jeg, at revnerne var en del af tidens tand, men nu har jeg fundet ud af, at de hele tiden har været der - og ligesom forbinder figurene med hinanden.

Det nye fra Karen (til Karen) har vi også allerede lagt mange gange. Selvom Karen vel i grunden er ved at være for stor til denne slags puslespil, er hun ret fascineret over, at dette er med møbler og ikke dyr som alle de andre :-)

Er du også til Dick Bruna?






Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...